Faciliteter haves, målrettede idrætstilbud søges

Der er en tæt sammenhæng mellem bolignære idrætsfaciliteter, grønne områder, deres nærhed til idrætsforeninger og antallet af aktive idræts- og motionsglade borgere i de såkaldt udsatte boligområder.

Jo bedre sammenhæng, jo højere idrætsdeltagelse i bl.a. Gellerup, Vollsmose og Tingbjerg.

I områder som Aldersrogade i København, Stengaardsvej i Esbjerg og Sundparken i Horsens skyldes en lavere idrætsdeltagelse dog også faktorer som socioøkonomiske og kulturelle forhold.

Det konkluderer en omfattende undersøgelse af idræt i seks udvalgte danske boligområder, som Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og konsulentfirmaet Metopos har udarbejdet for en række fonde samt Kulturministeriet og Social- og integrationsministeriet.

Foreningsidræt står svagt

I modsætning til den almindelige opfattelse dyrker beboerne i de seks udsatte boligområde næsten lige så meget idræt og motion som landsgennemsnittet.

Tallet er 54 procent af beboertallet i de seks boligområrder mod 56 procent på landsplan.

Dér hvor svælget bliver stort, er antallet af aktive i foreninger. Her er kun 17 procent af beboerne i de seks områder medlemmer mod 41 procent på landsplan.

Ud over socioøkonomiske og kulturelle barriérer kan forklaringen måske ligge i en mangel på relevante idrætstilbud, påpegede Bjarne Ibsen, professor ved SDU, da han og Anne Mette Boye, projektchef ved Metopos, fremlagde undersøgelsen.

Mere relevante aktiviteter

En af vejene til at motivere flere af beboerne til at blive idrætsaktive kan være at skræddersy tilbuddene til de mennesker, der bor i de seks boligområder.

En lokal gymnastikforening skal snarere tage dans på programmet end traditionelle gymnastikhold.

"I et af områderne er der tennisbaner i nærheden uden at blive brugt ret meget. Men det kan der arbejdes på at ændre", siger Bjarne Ibsen.

Han giver et eksempel på det modsatte.

"I et område er der er stor klatreklub med en væg bygget i et tidligere svømmebassin, men der er kun meget få medlemmer fra lokalområdet".

Derimod kan fodboldklubben B 1909 med tilbud tilpasset målgruppen tiltrække flere medlemmer.

"Som forening bør man måske acceptere den kultur og de normer, der er i et område, for at kunne lave velegnede tilbud som f.eks. særlige svømmeinitiativer for kvinder som det sker i Gellerup", tilføjer han.

Støt lokale kræfter

Anne Mette Boye formulerer en anden af undersøgelsens konklusioner med ordene:

"Faciliteterne og mindre, én-strengede foreninger findes i de fleste af de seks områder. Derfor synes der ikke at være behov for flere projekter, men i højere grad behov for at støtte og udbygge det arbejde, der allerede er i gang".

Det undrer da også Bjarne Ibsen, at den mest populære aktivitet blandt voksne, styrketræning og fitness, ikke kan dyrkes i boligområder. Hverken i kommercielt eller foreningsregi.

"Derfor vil der være god fornuft i at etablere et motionscenter i hvert af de seks boligområder, enten som Foreningsfitness eller som et kommercielt center", understreger han.

En social slagside

Undersøgelsen af de seks boligområder afslører, at der er en social slagside blandte dem, der dyrker idræt.

Hvor 70 procent af de børn, der dyrker idræt, har forældre, der begge arbejder, er tallet for børn med én forælder i arbejde 66 procent og 61 procent for børn, hvis forældre begge er ledige.

Desuden er kun procentdelen af de voksne, der dyrker idræt, mens de er under uddannelse 15 procent højere end den er for dem, som står uden for arbejdsmarkedet eller er ufaglærte.

Samtidig er andelen af drenge og mænd, der dyrker idræt generelt 12-15 procent højere end andelen af piger og kvinder.

"Dermed forklarer socioøkonomiske, kulturelle og til dels etniske forskelle den lavere idrætsdeltagelse blandt piger og kvinder, den lave deltagelse i foreningsidrætten og den lave deltagelse i visse idrætsformer", konkluderer Bjarne Ibsen.

Forskelle i mulighed

Undersøgelsen dokumenterer dog også klare forskelle i udbuddet af faciliteter i de seks boligområder. Forskelle der er med til at forklare forskellen i idrætsdeltagelse.

Hvor Vollsmose f.eks. har 95 kvadratmeter grønt opholdsareal per beboer, er tallet på 15 kvadratmeter i Aldersrogade på Nørrebro i København.

"Funktionen, kvaliteten og især tilgængeligheden af bolignære opholdsarealer (grønne arealer og legepladser)  varierer også fra god de tre største omåder til ringe i f.eks. Aldersrogade", slår Bjarne Ibsen fast.

Han peger også på adgangen til lokale idrætsforeninger som en faktor, der kan gøre beboere aktive eller ej.

"Der er tæt kontakt til en del foreninger i Gellerup,. Vollsmose og Tingbjerg, men ikke nær så meget i de tre andre områder", noterer han sig og siger:

"Forskellen mellem boligområderne skyldes primært forskelle i mulighederne for at dyrke idræt lokalt".